I og omkring Kirke Hyllinge by findes tre gravhøje/dysser. Fra meget gammel tid bar området omkring Hornsherred et attraktivt område for stenalderfolket at jage på. Udover mulighed for god jagt var området også godt at dyrke jorden på, hvorfor bondestenalderfolket slog sig ned i dette område.
- omkring 3.800 f.Kr. begyndte de at begrave folk i langhøje. Det var lange jordhøje på op til 90 meters længde, hvor der kunne være begravet flere mennesker
- omkring 3.500 f.Kr. begyndte man at bygge dysser af større stenblokke. I begyndelsen var det et aflangt gravkammer til en person, bygget af stenblokke med en enkelt sten ovenpå.
- omkring 3.200 f.Kr. byggede man meget avancerede grave – jættestuerne. Her førte en længere gang ind til selve gravkammeret. Det bestod af store stenblokke, hvor imellem der var mure af sten og birkebark, som kunne holde vandet ude.
Kirke Hyllinge Langdysse
Langdysse med mangesidet kammer fra ca. 3.300 f.Kr., 20 x 10 x 2m. Langdyssen består af en meget stor dæksten, 5 bæresten, 1 tærskelsten og 2 sidesten i gangen.
Kun et par hundrede meter fra idrætpladsen i Kirke Hyllinge (nær den gamle stationsbygning) ligger Kirke Hyllinge Langdysse, blot en af tre gravsteder i Kirke Hyllinge. Dyssen ligger på den åbne mark i et lavtliggende og let skrånende terræn. Dyssen er meget velbevaret. Omkring højen findes 23 randsten, hvoraf de fleste står på deres oprindelige placering.
Ammershøj
Gravhøj fra bronzealderen ca. 1.400 år f.Kr., 16 x 11 x 2,5m. Højen er firkantet afpløjet med stejle sider og flad top. Ammershøj ligger i et grønt område midt i et nyere parcelhuskvarter. Højen er placeret på et højtliggende åbent område syd for byens gamle æbleplantage (nedlagt i 2004).
Kirkehøj
Gravhøj fra bronzealder eller jernalder, 12 x 12 x 1,8m, uregelmæssig, forgravet form. Afgravet rand og stærkt affladet top.
Højen ligger lige nord for kirken i et grønt område. Nord og vest for Kirke Hyllinge Kirke undersøgtes 29 jordfæstegrave fra vikingetiden. Gravene var generelt orienterede nord-syd og sparsomt udstyrede. I tre grave fandtes daterende genstande i form af bronzer, og med detektor er i pløjelaget fundet hele eller fragmenterede smykker fra sen germansk jernalder og vikingetid. Fordelt over feltet var større og mindre gruber samt stolpehuller, hvoraf nogle rummede brændte ben. Desuden fandtes en konstruktion i to faser, hver bestående af fire stolpehuller.
Konstruktionen er tolket som et dødehus eller lignende. Gravpladsen knytter sig til gravhøjen, der formodes at være fra bronzealder, der ligger lige udenfor kirkegården. Højen har været bygget i to omgange bedømt ud fra rester af to randstenskæder, hvoraf den ene var sat af ganske store sten. Desuden fandtes en klokkestøbegrube sandsynligvis fra det 14. årh. (Kilde Lejre Historiske Forening).
