Glædelig Jul og Godt Nytår

Kære borgere i Kirke Hyllinge

I ønskes hermed en rigtig glædelig jul og et godt nytår fra alle i Kirke Hyllinge Byforum.

Vi har i år skiftet store dele af bestyrelsen og sat nye mål og retninger. Det er lykkedes os at få vendt en dramatisk nedgang i medlemstallet så vi nu igen er over 200 medlemmer, både private og vores erhvervsliv er gode bidragsydere.

De største opgaver er bl.a. vedligehold af byens gadekær, og her skal lyde en stor tak til de frivillige der hver måned på skift passer og klipper og rydder.

Vi har også investeret i nye julehjerter til Bygaden – de er opsat, men vi er lidt udfordret på den gamle el-forsyning og derfor er der ikke lys i alle hjerter endnu. Næste år kommer yderligere 10 hjerter op og derfor har vi stadig brug for støtte og hjerte-sponsorater til at få investeringen og hyggen på plads.

Vi ses næste år til mange sjove aktiviteter …

mvh. Bestyrelsen

Skriv et svar